Onsdags-IT

2. oktober 2019

Kære onsdags-IT'er

Så er det heldigvis snart onsdag og vi kan igen 'nørde' med vores telefon og computer.

Årets frivilligdag løb af stablen i fredags. Hele formiddagen var præget af et forfærdeligt regn- og blæsevejr, men lige inden frivilligdagen åbnede kl. 14. blev det tørvejr og endog lidt sol tittede frem

Vi havde mange besøgende i vores stand og mange kastede sig over vores københavner-quiz. Vi har fundet en vinder....for der var nemlig kun én der kl. 18 havde alle 14 svar rigtig.


Sygesikringskortet bliver elektronisk

Du har måske allerede læst det. Reglerne bliver ændret, så det fremover bliver muligt at erstatte endnu et af de plastickort vi slæber rundt med, med en app på telefonen. Det tager nok et godt stykke tid førend det teknisk bliver muligt, men det da den rigtige vej.

Det er allerede besluttet, at også kørekortet bliver erstattet af en app forventeligt inden udgangen af 2020.

Begge disse beslutninger er i øvrigt resultatet af et borgerforslag.


Program for onsdagen:

  • Hvad gør jeg når jeg har brugt al min plads (15 GB) i min gmail?
  • Hvordan knytter jeg et ekstra skylager til min gmail?
  • Hvordan bruger jeg telefonsvareren? Nogle udbydere tilbyder særlige apps, så du ikke behøver at 'trykke' dig gennem menuen
  • Hvordan bruger jeg 'genveje' på min iPhone? (app'en 'genveje' er nu en fast bestanddel af iPhone)
  • Hvordan bruger jeg nødhjælp på min Galaxy-telefon?


Og som altid.....

  • har du en særlig udfordring, så tager vi også den...
  • Husk at melde afbud, såfremt du ikke kan deltage.
  • Kaffen er næsten klar......

Vi glæder os til at se dig i morgen.



Mange hilsner

Claus, Birgit, Birthe, Frederik og Nick.